Flying Superkids: Følg dine drømme
Oplev hæsblæsende underholdning, højtflyvende spring og sprudlende livsglæde, når Flying Superkids optræder med deres festfyrværkeri af en forestilling i hjertet af hjembyen Aarhus. Der bliver blandt andet budt på vilde spring igennem fyrværkeri, superseje dansetrin, imponerende tricks, helt nye sange, masser af sjov og ikke mindst dobbelt- og trippel-saltoer helt oppe under teltdugen. Det er gymnastikopvisning, når det er bedst - samtidig er det top moderne familieunderholdning med stærke værdier, hvor ikke et sekund går til spilde. De 55 superkids i alderen 7-18 år skaber i fælleskab underholdning i verdensklasse. Flying Superkids live i superbørnenes kæmpe telt i hjertet af Aarhus – optaget i 2018 med 12 kameraer.
Starring Lars Godbersen, Jimmy Enoch
Director Anders Geertsen Wiuff