Plante-podcast fra SEGES Innovation SEGES PODCAST
-
- Science
Din mark Lige nu er podcasten, hvor du får gode råd om det markarbejde, som er aktuelt lige nu. Vores eksperter og mark-nørder på SEGES Innovation giver dig konkrete råd til markarbejde, og vi kommer omkring alt fra etablering og gødskning til dæktryk og digitale platforme. Med den rette kombination af værktøjerne kan du øge udbyttet og mindske klimapåvirkningen. Lyt podcasten, mens du sidder på kontoret eller i traktoren. Skal du ikke selv i marken, så del linket med din markmand eller maskinstationen. God lytning.
-
Strøm og salt til de kulstofrige lavbundsjorde?
De kulstofrige lavbundsjorde spiller en væsentlig rolle for klimagasemissionerne fra landbruget.
Men hvor meget tørv er der egentlig tilbage i dem? Og får vi mere ud af at oversvømme dem med saltvand, hvor det naturligt kan lade sig gøre?
Det er emnet i denne specialudgave af Din Mark Lige Nu, hvor professor ved Aarhus Universitet, Mogens Greve, giver en status på de kulstofrige lavbundsjorde her i 2024.
Han har været med til at opdatere det digitale tørvekort, som var 10 år gammelt, og Mogens Greve arbejder videre med endnu et digitalt tørvekort, som kan kigge endnu dybere i jordlagene.
Hør til sidst Mogens Greves bud på, om vi når at udtage jordene og stadig få en betydelig gevinst for klimaet.
Den 8. maj inviterer 2024 Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen til temadag om udtagning af landbrugsarealer i Odense.
Programmet er spækket med oplæg og samtaler om udtagningsindsatsen i Danmark, og du kan deltage i sessioner, som vækker lige netop din nysgerrighed. Du vil få nyeste viden fra styrelserne om udtagningsindsatsen og indsigt i andres praktiske erfaringer.
Du kan tilmelde dig her:
Temadag om udtagning af landbrugsarealer | Arrangementet (conferencemanager.dk) -
Din Mark Lige Nu: Sådan får du mest ud af din gylle
Foråret er sæson for gyllekørsel, men hvordan får du det optimale ud af din gylleudbringning - så du samtidig passer på klimaet?
Og hvordan kan du med udtagning af en gylleprøve optimere endnu mere? Det giver Martin Nørregaard Hansen fra SEGES Innovation gåde råd om i sæsonpremieren af "Din Mark Lige Nu."
Vi har også besøg af kvægrådgiver Maria Falkesgaard Jørgensen, Velas, som kommer med gode råd til at at være opmærksom på smitterisiko, når du kører gylle omkring en kvægbedrift.
Du kan se mere om råd til smittebeskyttelse i videoen her.
Podcasten er støttet af GUDP i projektet "Metoder til reduktion af ammoniaktab og øget metanudbytte fra biogasgylle". -
Pesticid-godkendelse i Danmark i forhold til grundvandsbeskyttelsen
I det offentlige rum er debatten om pesticider ofte båret af frygt. Landmænd og rådgivere har som part, brug for at kende den faktuelle og videnskabeligt dokumenterede viden, som ligger bag godkendelsen af pesticider og tilgangen til beskyttelse af drikkevandet.
Lyt med her, hvis du vil med på en faglig rundtur omkring godkendelsen af pesticider og ikke mindst, hvordan vi i Danmark sikres godt drikkevand. -
Viden: Hvad betyder ny glyphosat-godkendelse, og hvilke alternativer har vi?
EU har godkendt glyphosat i yderligere 10 år, og i denne podcast debatterer vi, hvad det betyder for ukrudtsbekæmpelsen i Danmark.
Og vi debatterer, hvad vi har af alternativer, så vi står stærkt, hvis glyphosat en dag ikke længere må bruges. Men også, hvordan vi bruger vores viden og erfaring til at målrette vores forbrug.
SEGES Innovation har sammen med forskellige samarbejdspartnere arbejdet med "Alternativer til glyphosat i planteproduktionen", hvor fokus netop er at finde gode alternativer til glyphosat. Den viden kan du også få i denne podcast.
I studiet er Carsten Fabricius, Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen, landskonsulenter i planteværn ved SEGES Innovation.
Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden. -
Podcast om udtagning 2: Mød Jens Jørgen fra Aalborg
Jens Jørgen Andersen er landmand ved Aalborg og deltager i et jordfordelingsprojekt.
Men hvilke tanker ligger der bag at tage en del af sin landbrugsjord ud af omdrift, og hvilke muligheder ligger der i at kaste sig ind i sådan et projekt.
Jens Jørgen Andersen fortæller her også betydningen af, at fjorden truer med oversvømmelser af hans marker.
Du kan herunder lytte flere podcast om udtagning af landbrugsjord
Gregers Kristensens projekt ved Kragelund Mose
Udtagning af lavbundsjord -
Podcast om udtagning 3: Gregers og Kragelund Mose
Mød Gregers Kristensen, som er landmand ved Kragelund Mose.
Her fortæller Gregers om sin fars bøvlede bløde marker, der blev til en sø og hvad hans motivation var for at kaste sig ind i et nyt lavbundsprojekt.
Lyt andre podcast om udtagning:
Jens Jørgensen Andersen fra Aalborg
Hvorfor udtager vi lavbundsjorde